Salgs- og leveringsbetingelser hos Good Vibes Acoustic ApS

Leverings-, returnerings- og betalingsbetingelser for Good Vibes Acoustic ApS’ (CVR-nr. 41991240) (”Good Vibes Acoustic”) produkter er gældende fra d. 1. januar 2023. Hermed annulleres tidligere udsendte leverings-, returnerings- og betalingsbetingelser for Good Vibes Acoustic’s produkter.

1. Definitioner
I disse almindelige salgsvilkår og -betingelser (”Betingelser”) betyder “Good Vibes Acoustic” den sælger, som er nævnt i tilbuddet, ordrebekræftelsen, aftalen eller lignende. Tilbud, ordrebekræftelse, faktura eller anden lignende aftale med Kunden benævnes tilsammen ”Aftalen”. Disse Betingelser skal anses for at gælde for Aftalen, medmindre andet er udtrykkeligt og skriftligt aftalt med Good Vibes Acoustic i Aftalen. Betingelserne og Aftalen har forrang for eventuelle vilkår og betingelser, der måtte være indeholdt i Kundens købsordrer eller anden lignende dokumentation. “Produkter” betyder de produkter, som Good Vibes Acoustic sælger og leverer. “Kunde” betyder en fysisk eller juridisk person, som afgiver en købsordre eller indgår en Aftale med Good Vibes Acoustic.

2. Bindende virkning
2.1 Good Vibes Acoustic er alene bundet af et tilbud, hvis det accepteres uændret af Kunden, eller hvis Good Vibes Acoustic har påbegyndt effektueringen af Aftalen.
2.2 Hvis Kunden ikke mener, at Aftalen er korrekt, skal Kunden meddele Good Vibes Acoustic dette senest to (2) hverdage efter bekræftelsesdatoen. Hvis Kunden ikke gør dette, eller såfremt Good Vibes Acoustic har påbegyndt effektueringen af Aftalen, er Aftalen bindende.
2.3 Ved ordre skal der oplyses rekvirerings- eller sagsnummer og kundenummer.
2.4 Good Vibes Acoustic forbeholder sig retten til at foretage en kreditvurdering af Kunden før indgåelse af en Aftale. Betingelserne i pkt. 11.11.3 nedenfor finder i øvrigt anvendelse.

3. Data
3.1 Kunden skal give Good Vibes Acoustic korrekte, fuldstændige og pålidelige data og oplysninger.
3.2 Good Vibes Acoustic er ikke forpligtet til at undersøge, hvorvidt de pkt. 3.1 nævnte data og oplysninger er korrekte, fuldstændige og pålidelige.
3.3 Good Vibes Acoustic er kun forpligtet til at effektuere Aftalen, hvis Kunden har givet alle de af Good Vibes Acoustic krævede data og oplysninger. Hvis Good Vibes Acoustic lider tab, fordi
Kunden har givet forkerte eller ufuldstændige data og oplysninger, er Kunden forpligtet til at kompensere Good Vibes Acoustic for det pågældende tab.

4. Kontraktmæssighed
4.1 Alle tilbud fra Good Vibes Acoustic i relation til antal, kvalitet og/eller andre egenskaber i forbindelse med Good Vibes Acoustic’s Produkt og Serviceydelser udarbejdes med fornøden omhu, men Good Vibes Acoustic kan ikke garantere, at der ikke vil forekomme afvigelser og er ikke ansvarlig for sådanne afvigelser.
4.2 Kunden skal uden ophold kontrollere, at antal, kvalitet og/eller andre egenskaber stemmer overens med, hvad der er oplyst af eller aftalt med Good Vibes Acoustic i henhold til Aftalen, når Produkterne er leveret.

5. Immaterielle rettigheder
Alle immaterielle og industrielle rettigheder tilhører Good Vibes Acoustic alene, herunder designrettigheder, varemærkerettigheder, ophavsrettigheder, patentrettigheder, rettigheder til domænenavn, forretningshemmeligheder og andre (semi) immaterielle rettigheder, emballage, kildekode, forberedende materiale og navngivningen deraf, samt alt hvad Good Vibes Acoustic udvikler i relation til de leverede Produkter og Serviceydelser.

6. Leveringsgebyr
For alle leverancer hvor Good Vibes Acoustic skal arrangere transport beregnes et ekspeditionsgebyr eksklusiv moms pr. leveringsadresse på 600 kr. For enkelt pakkeforsendelse beregnes 300 kr. i porto. For tidsbestilling beregnes et gebyr på 600 kr.

7. Kurerkørsel
Det fulde beløb faktureres til kunden samt leveringsgebyr jf. pkt. 6. ovenfor.

8. Ordrer til afhentning
8.1 Efter forudgående aftale, kan ordrer hentes på Good Vibes Acoustic’s lager, jf. pkt. 9 nedenfor, mellem 6.00 -14.00.
8.2 Ordrer til afhentning reserveres i 5 arbejdsdage fra ordredato. Er ordren ikke afhentet efter 5 arbejdsdage sker opbevaring af Produkterne for Kundens regning og risiko.
8.3 Der kan forekomme en ekspeditionstid på op til ca. 1 time fra ankomst. For større ordrer kan der forventes længere ekspeditionstid.

9. Lageradresse
Kirstinehøj 9, 2770 Kastrup.

10. Returnering og Annullering
10.1 Der tages kun Produkter retur efter forudgående aftale.
10.2 Kunden arrangerer og betaler fragtomkostninger i forbindelse med returnering. Returvarer skal sendes retur til Good Vibes Acoustic’s lageradresse, jf. pkt. 9 ovenfor].
10.3 Vælger Kunden at annullere en ordre beregnes 30% af Produkternes faktureringsværdi til dækning af Good Vibes Acoustic’s omkostninger..
10.4 Produkter, der returneres, skal returneres hel og uden skader og skal kunne sælges igen. Produkter, der returneres, krediteres kun efter endelig returgodkendelse af Good Vibes Acoustic.
10.5 Specialproducerede Produkter, der ikke indgår i Good Vibes Acoustic’s standardsortiment, kan ikke returneres.
10.6 Der faktureres et returgebyr i overensstemmelse med pkt. 10.3 ovenfor, hvis Kunden ændrer Aftalen efter afsendelse fra Good Vibes Acoustic’s lager.

11. Betalingsbetingelser
11.1 Betalingsbetingelser fremgår af Aftalen.
11.2 Forfaldne saldi renteberegnes med 1,8% pr. måned. Ved rykkere udstedes et rykkergebyr på 100 kr., og der tilskrives renter heraf.
11.3 Good Vibes Acoustic har til enhver tid ret til at kræve fuld eller delvis forudbetaling og/eller på anden vis opnå sikkerhed for betaling i henhold til Aftalen.
11.4 Medmindre andet er aftalt skriftligt, skal Good Vibes Acoustic’s fakturaer betales i den på fakturaen anførte valuta, og betaling kan alene ske på den på fakturaen anførte måde.
11.5 Betalinger fra Kunden anvendes altid som følger: (i) til afregning af skyldige beløb, herunder forfaldne fakturaer i den rækkefølge, fakturaerne forfalder i og (ii) til betaling af rykkergebyrer og skyldige renter. Ovennævnte anvendelse af betalinger gælder uanset Kundens eventuelle instrukser om anvendelse af betalingen, medmindre Good Vibes Acoustic skriftligt har accepteret disse instrukser.
11.6 I tilfælde af manglende betaling er Good Vibes Acoustic berettiget til midlertidigt at standse leverancer eller opsige Aftalen og kræve kompensation fra Kunden for eventuelle tab.
11.7 Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde betalinger på grund af eventuelle modkrav overfor Good Vibes Acoustic.

12. Priser
Den endelige pris for Produkterne fremgår af Aftalen. Den af Good Vibes Acoustic oplyste pris i Aftalen skal betales i den anførte valuta og er angivet uden moms og andre skatter og afgifter, medmindre andet er udtrykkeligt og skriftligt aftalt.

13. Levering
13.1 Ved levering forstås leverance af et eller flere Produkter til et af Kunden anvist sted. Good Vibes Acoustic bestemmer, hvordan og af hvem leveringstransporten udføres. Hvis Good Vibes Acoustic på Kundens anmodning arrangerer transporten af Produkterne til Kunden, sker dette for Kundens regning og risiko, jf. også pkt. 6 ovenfor.
13.2 Leveringsdato, -tidspunkt og -steder anført i Aftalen. Leveringstid er altid mellem 9.00 – 15.00 på hverdage. Et nærmere konkret leveringstidspunkt vil kunne aftales mod Kundens betaling af et gebyr på 600 kr. for håndteringen af en sådan særleverance.
13.3 Inden for Danmark (Færøerne og Grønland undtaget) sker leveringen pr. bil, medmindre andet er aftalt.
13.4 Ved levering pr. bil sker leveringen altid ved vognkant og på fast vej, så nær det af Kunden anførte leveringssted som muligt. Kunden skal stille mandskab til rådighed for aflæsningen. Kunden har desuden pligt til at sørge for aflæsningsfaciliteter på det af Kunden anførte leveringssted. Levering med kran eller anden særlig aflæsningsforanstaltning kan aftales mod at Kunden afholder udgifterne hertil.
13.5 Er de i pkt. 13.4 anførte leveringsbetingelser ikke opfyldt, og kan Good Vibes Acoustic som følge heraf ikke levere Produkterne til Kunden, kan Produkterne efter nærmere aftale opbevares på Good Vibes Acoustic’s lageradresse, jf. pkt. 9 ovenfor, indtil betingelserne i pkt. 13.4 er opfyldt, dog ikke længere end [1] måned efter den i henhold til Aftalen planlagte leveringsdato. Levering anses i disse tilfælde for at være sket med virkning fra det tidspunkt, hvor Produkterne er leveret til Good Vibes Acoustic’s lageradresse. Udgifter til eventuel transport og opbevaring af Produkterne sker for Kundens regning og risiko.
13.6 Levering til udlandet, inkl. Færøerne og Grønland, sker – når intet andet er aftalt – fra udskibningshavn.

14. Projektleveringer
I visse tilfælde tilbyder Good Vibes Acoustic et antal gratis leveringer, hvis Aftalen for så vidt angår pris og antal Produkter har en vis størrelse. Ændring/annullering af planlagte leveringer, uanset om leveringsomkostningerne afholdes af Good Vibes Acoustic, jf. nærværende bestemmelse, eller af Kunden, jf. pkt. 13.1, skal ske mindst to (2) uger før aftalt leveringsdato. Ønsker Kunden at ændre leveringsdato og/eller -tidspunkt, når der er under 2 uger til levering, vil eventuelle omkostninger forbundet med en sådan ændring blive pålagt Kunden. Ønsker Kunden et annullere levering, finder bestemmelserne i pkt. 10.3 ovenfor anvendelse.

15. Forsinkelse
Forsinkelse af en levering, uanset årsag og omfang, berettiger ikke Kunden til at ophæve Aftalen, jf. dog pkt. 19.4 nedenfor.

16. Fejl og mangler
16.1 Good Vibes Acoustic påtager sig ikke noget ansvar for fejl og mangler, som Good Vibes Acoustic konstaterer skyldes almindeligt slid og ælde, overlast, forkert eller usædvanlig brug, misbrug, forkert installation/montering eller ændringer af Produkterne. Good Vibes Acoustic er ikke forpligtet til at reparere, ombytte eller kreditere sådanne Produkter. Hvis der konstateres en fejl eller en mangel ved de Produkter, som leveres af Good Vibes Acoustic, og Kunden reklamerer rettidigt herover, jf. pkt. 16.2, er Good Vibes Acoustic berettiget til efter eget valg enten at udbedre, ombytte eller kreditere Produkterne, så længe den valgte afhjælpningsforanstaltning ikke medfører en væsentlig ulempe for Kunden.
16.2 Såfremt Kunden konstaterer, at der er en fejl eller en mangel ved et eller flere af de Produkter, som Kunden har købt, skal Kunden overholde følgende reklamationsfrister:
• Synlige fejl/mangler: Straks.
• Ikke synlige fejl/mangler: Uden ugrundet ophold og senest 7 dage efter, at fejlen/manglen er – eller burde være – konstateret af Kunden.
16.3 Kunden skal indenfor de i pkt. 16.2 anførte frister skriftligt underrette Good Vibes Acoustic om eventuelle fejl og mangler ved de af Kunden købte Produkter samt anføre, hvori fejlen eller manglen består. Meddelelse om reklamation sendes til info@goodvibescopenhagen.dk. Hvis Kunden ikke reklamerer rettidigt, bortfalder ethvert krav mod Good Vibes Acoustic, og Kunden anses for at have fortabt retten til at gøre fejlen eller manglen gældende overfor Good Vibes Acoustic.
16.4 For så vidt – og kun i det omfang – de af Kunden købte Produkter skal anvendes til byggeri i Danmark, og dette fremgår af Aftalen, finder Byggeleveranceklausulen i henhold til AB 18 § 12 herunder de absolutte reklamationsfrister heri, anvendelse.

17. Transportskader/mangelfuld levering
17.1 Ved levering pr. bil har Kunden pligt til at kvittere for modtagelse af leveringen. Er Kunden ikke til stede vedleveringen, kan der ikke senere reklameres over fejl eller mangler, der vedrører leveret antal, skader og lignende.
17.2 Kunden skal omhyggeligt undersøge Produkterne umiddelbart ved leveringen – ved levering pr. bane eller skib, umiddelbart ved Produkternes fremkomst – og notere eventuelle synlige skader og/eller manglende levering af en eller flere Produkter på fragtbrevet. Hvis Kunden ikke noterer skader og/eller manglende levering på fragtbrevet, fortaber Kunden retten til senere at reklamere over sådanne fejl og mangler. I tillæg til notering på fragtbrev, har Kunden desuden pligt til at give Good Vibes Acoustic skriftlig meddelelse om eventuelle skader og/eller manglende levering i overensstemmelse med pkt. 16.2 og 16.3 ovenfor. Ved skader på Produkterne skal følgende dokumentation vedlægges Kundens skriftlige meddelelse:
• Billede/kopi af fragtbrev
• Billede af den eller de beskadigede Produkter
• Følgeseddel
I emnefeltet anføres ”Fragtreklamation” samt eventuelt projektnavn.
17.3 Er de i pkt. 16.2 nævnte reklamationsfrister overholdt, er Good Vibes Acoustic berettiget til efter eget skøn at afhjælpe fejlen/manglen ved at:
• tilbyde udbedring (reparation)
• tilbyde hel eller delvis ombytning, eller
• kreditere et beløb, som fastsættes af Good Vibes Acoustic, og som ikke kan overstige den fakturapris, der fremgår af Aftalen.
17.4 En mangelfuld levering uanset årsag og omfang, berettiger ikke Kunden til at ophæve Aftalen, kræve nedslag i prisen eller kræve nogen form for skadeserstatning. Good Vibes Acoustic har ikke noget ansvar for tab påført Kunden eller andre som følge af en mangelfuld levering, herunder tab ved at et byggeri Salgs- og leveringsbetingelser for Good Vibes Acoustic ApS eller en produktion forsinkes eller må omgøres.

18. Ejendomsforbehold
18.1 Good Vibes Acoustic bevarer ejendomsretten til de solgte Produkter, indtil Kunden har betalt hele købesummen, herunder eventuelle rykkergebyrer og renter, for de pågældende Produkter.
18.2 Produkter må ikke indbygges i eller sammenføjes med andre genstande før hele købesummen, inklusive eventuelle renter og omkostninger, er betalt af Kunden til Good Vibes Acoustic. Omdannelse, bearbejdelse og lignende dispositioner vedrørende det eller de solgte Produkter, herunder flytning eller overdragelse til tredjemands brug, må ligeledes ikke før hele købesummen, inklusive eventuelle renter og omkostninger, er betalt af Kunden til Good Vibes Acoustic, medmindre Good Vibes Acoustic samtykker hertil.

19. Force majeure
19.1 ICC Force Majeure Clause 2003 gælder for Aftalen.
19.2 I tillæg til de force majeure situationer, der er omfattet af ICC Force Majeure Clause 2003, betragtes følgende situationer som force majeure:
Cyber terrorisme eller andre typer af cyber angreb, sikkerhedsrelaterede hændelser, utilsigtet ødelæggelse eller tab af data eller lignende hændelser, import- og/eller eksportforbud, pirateri, havari samt uroligheder og arbejdskonflikter af enhver art, som ligger uden for Good Vibes Acoustic’s kontrol.
19.3 Hindres rettidig levering som følge af de i pkt. 19.1 nævnte omstændigheder, udskydes leveringstidspunktet i et tidsrum svarende til hindringernes varighed, og levering til den således udskudte leveringstid anses i stedet for rettidig.
19.4 Såfremt levering forsinkes i mere end 1 måned efter udløb af den leveringsdato, der fremgår af Aftalen, er hver part berettiget til at hæve Aftalen, uden at nogen af parterne i dette tilfælde kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.

20. Ansvarsbegrænsning
20.1 Good Vibes Acoustic er ikke ansvarlig over for Kunden for nogen direkte eller indirekte skader og/eller følgeskader og/eller tab, herunder, men ikke begrænset til, tingsskade, drifts- eller indtægtstab, skade på virksomhedens omdømme, omsætningstab eller lignende hændelige følgeskader eller tab, dagbod, genhusning eller tab som følge af Kundens misligholdelse overfor tredjemand.
20.2 I alle tilfælde hvor Good Vibes Acoustic er forpligtet til at betale erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler, kan erstatningen ikke overstige de leverede Produkters værdi ifølge Aftalen.
20.3 Ethvert krav mod Good Vibes Acoustic, herunder også reklamationskrav, men bortset fra de krav som anerkendes af Good Vibes Acoustic, bortfalder tolv (12) måneder efter den dato, hvor Produkterne blev leveret.
20.4 Good Vibes Acoustic giver ingen garantierklæringer af nogen art overfor Kunden, hverken udtrykkelige eller underforståede.

21. Lovvalg og værneting
21.1 Aftalen, herunder tvister vedrørende Aftalens eksistens og gyldighed, reguleres af dansk ret, bortset fra dansk rets internationale privatretlige regler.
21.2 De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb gælder ikke for Aftalen og udelukkes udtrykkeligt herfra.
21.3 Enhver tvist mellem Good Vibes Acoustic og Kunden i forbindelse med Aftalen, herunder Aftalens gyldighed, afgøres af de danske domstole.

22. Eksportkontrol og-sanktioner
Good Vibes Acoustic overholder alle gældende nationale regler om eksportkontrol samt regler om eksportkontrol fra EU og USA som fastsat af FN, som forbyder salg
af visse produkter og serviceydelser til visse lande, virksomheder og enkeltpersoner.
16.5 Hvis Kunden eksporterer Produkter og Serviceydelser, skal Kunden overholde gældende eksportkontrolordninger og -sanktioner.

23. Etiske regler
Good Vibes Acoustic anerkender FN’s Global Compact, og påtage sig dermed et grundlæggende ansvar inden for områderne
menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og korruptionsbekæmpelse. Good Vibes Acoustic forventer, at Kunden følger samme principper.

24. Diverse
Good Vibes Acoustic er berettiget til at antage en eller flere tredjeparter efter eget valg til at opfylde Good Vibes Acoustic’ss forpligtelser i henhold til disse Betingelser.
Good Vibes Acoustic er berettiget til uden Kundens samtykke at overdrage denne Aftale til tredjemand.